skip to Main Content

Kaffefilteret

Kaffefilter – sundeste kaffe

Kaffe brygget på en maskine eller med håndkraft ved pour-over-bryggemetoden kræver, at man har et kaffefilter, så kaffepulveret sorteres fra og kun den flydende kaffe strømmer igennem. Filterkaffe er den sundeste måde at tilberede kaffe på, men det er vigtigt at bruge det rigtige filter, da det kan påvirke smagen.

Der findes overordnet tre forskellige typer kaffefiltre; papirfiltre, permanente filtre og stoffiltre.

Historien om kaffefilteret

Kaffefilteret blev opfundet i begyndelsen af ​​1900-tallet af husmoren Melitta Bentz i Tyskland. Hun ønskede at brygge kaffe, der ikke smagte bittert. Hun havde hidtil anvendt et stykke stof, men fik en dag ideen til at hælde kogende vand gennem et foldet, rundt stykke papir, som skulle opsamle kaffepulveret, inden det løb ned i koppen eller kanden. Hun patenterede sin opfindelse og dannede firmaet Melitta, der solgte kaffefiltrene. Firmaet ejes i dag af Melitta Bentz’ børnebørn og har over 3.000 ansatte med afdelinger i hele verden.

Papirfiltre til kaffebrygning

Papirfiltre er beregnet til engangsbrug og smides væk efter brygning. Da de er lavet af naturlige fibre, vil de nedbrydes, når de smides ud som affald. Papirfiltre fjerner de olieagtige komponenter, kaldet diterpener, der er til stede i rå kaffebønner. Diterpen er en naturlig forbindelse og udgør ingen kendt sundhedsrisico, men i nogle undersøgelser har den været positivt forbundet med stigende kolesterol. En ulempe ved papirfiltre er, at de kan briste ved krympning, hvilket kan betyde, at kaffen bliver ødelagt.

Hvidt filter (oxygenbleget)

Hvide papirfiltre forarbejdes for at få den rene, hvide farve. Det gøres ofte ved hjælp af klor eller naturlig ilt-blegning.

Brunt filter

I sin naturlige form er al papir brunt, så brune filtre er helt uforarbejdede og ublegede modsat de hvide filtre.

Permanente filtre

Permanente kaffefiltre er lavet af metal eller nylon og er beregnet til at blive vasket og genbrugt. Med ordentlig pleje og vedligeholdelse kan de bruges i årevis. Filteret lader grovere dele af bønnerne flyde igennem, hvilket kan gøre kaffen mere fyldig, men også en anelse uklar at se på.

Stoffiltre

Kaffefiltre, der er lavet af for eksempel bomuld eller hamp, har større porer end papirfiltrene og mindre porer end de permanente filtre. Det betyder, at der kan komme en lille mængde kaffepulver i den færdige kaffe. Filtre af stof kan rengøres med vand og børste om nødvendigt.

Størrelser

Kaffefiltre er ofte kegleformede og produceres i mange forskellige størrelser, afhængigt af hvor meget kaffe man ønsker. Keglefiltre kommer i størrelse 1, 2, 4 og 6. Større filtre til kaffemaskiner er dimensioneret til at give 4-6 kopper eller 8-12 kopper.

 

Dyre eller billige udgaver af kaffefiltre

Selvom prisen ikke altid er en garanti for kvalitet, tilrådes det ikke at vælge billige filtre, da de ofte er produceret af stoffer, som kan tilføre uønsket smag til kaffen. Det kan desuden anbefales at se efter FSC-mærket, som er en uafhængig, non-profit, ikke-statslig organisation, der har til formål at holde øje med, at skovenes materialer anvendes i overensstemmelse med sociale, økonomiske og økologiske behov.

Kaffebrygning hjemme – hvilket filter?

Det vigtigste er, at filteret er smagsneutralt og ikke påvirker smagen af kaffe. Og her går det hvide afblegede filter ind på førstepladsen. Filtre af mærket Moccamasters er af høj kvalitet og FCS-certificerede, hvilket garanterer, at de er lavet af materiale fra certificerede skove. Filterposerne er ekstra holdbare takket være en dobbelt søm. En størrelse 4 passer til de fleste maskiner.

Læs om Moccamaster kaffemaskinen her.

Kaffebrygning til professionelle kaffebryggere – hvilket filter?

Søren Sylvest, Co-founder COPENHAGEN ROASTER:
“Til professionelle kaffebryggere vil jeg anbefale typen Hario V60 filter produceret i Japan. Det skal vædes med varmt, friskkogt vand inden selve kaffebrygningen. Herved reduceres papirets aftryk i kaffesmagen til nærmest nul, og filtret giver ved omhyggelig omgang med vand en meget smagsrig ekstraktion med fremhævelse af den gode kaffes nuancerede detaljer. Kaffe brygget på V60 filter har en rigtig god tyngde.”

Mød Søren Sylvest her.

 

This Post Has 0 Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back To Top
Search