Det sorte guld – fra dengang til nu

Kaffens historie er både spændende og eventyrlig – lige fra opdagelsen af de små opkvikkende ’power bars’ til at blive kaldt ’en hedensk væske’. Hvert år skænkes det sorte guld op i 400 milliarder kopper verden over.

De første historier om kaffe er ikke dokumenterede, men fællestrækket for disse er opdagelsen og udnyttelsen af kaffens stimulerende virkning. Den første mest troværdige historie er fraomkring 500 år før Kristus i Etiopien, som anses for at være kaffens hjemland, fordi her groede de første kaffetræer. Kaffe blev på den tid opfattet som en madvare og ikke en drik, men en dag opdagede en arabisk gedehyrde, at hans geder pludselig sprang omkring som unge dyr, efter at de havde spist nogle røde bær. Hyrden fortalte det til en munk, som besluttede sig for at smage på bærrene. Munken hældte kogende vand over de små ‘power bars’, og drikken fik ham til at føle sig så opkvikket, at han kunne holde sig vågen i timevis. Han tog drikken med til det kloster, hvor han boede, og snart blev klosteret kaldt for ’Det vågne kloster’.

En religiøs drik

I år 1450 var en arabisk sheik på rejse i Etiopien og blev her så begejstret for kaffens opkvikkende virkning, at han i sit hjemland gav de religiøse påbud om at drikke kaffe, så de selv om natten kunne holde sig vågne og bede. Kaffe blev nu derfor betragtet som en religiøs drik.

I den hellige by Mekka åbnede det første kaffehus i 1470, og man mødtes nu ikke blot for at drikke kaffe, men også for at spille spil, høre musik og for at udveksle nyheder og meninger.

I takt med udvidelsen af det Osmanniske rige i 1500-tallet spredte kaffen sig til Sydvestasien ogNordafrika, og i løbet af de næste hundrede år blev kaffen også almindelig i Tyrkiet, og man begyndte at sælge kaffen på gaden.

Selve kaffedyrkningen var sjælden indtil det 15. århundrede, hvor en omfattendeplantering i området omkring Yemen fandt sted.
I det 17. århundrede øgedes kaffeforbruget generelt i Europa, hvilket blandt andet fik hollænderne til at starte dyrkningen af kaffe i deres kolonier. Omkring dette tidspunkt nåede kaffetræet også til Fransk Guyana. Historien lyder, at en handelsmand ved navn Francisco de Melo Palheta smuglede kaffefrø ud af landet med hjælp fra guvernørens hustru. Da han klargjorde sin afrejse til Brasilien, overrakte hun ham en buket blomster, som indeholdt ulovlige bønner. Her blev plantet tusindvis af træer, og Brasilien er i dag en af verdens største kaffeproducenter på grund af de gode levevilkår i dette klima.

Fra Brasilien kom kaffen tilbage til sit udgangspunkt, da den i slutningen af det 19. århundrede blev introduceret i Kenya og Tanzania ikke langt fra dens oprindelige udgangspunkt, Etiopien.

Penny Universities

I 1615 bringer italienske købmænd de første kaffesække til Vesteuropa, og drikkens opkvikkende effekt gjorde den hurtigt til én af de foretrukne drikke, og kaffehuse dukkede opoveralt. Det bedre borgerskab så straks de forretningsmæssige fordele vedkaffedrikning, fordi den trak arbejderne væk fra alkohol og gjorde dem til mere pålidelig arbejdskraft.

I 1647 fik Venedig sit første kaffehus, og i 1652 fulgte London efter. I 1715 havde London ikke mindre end 2000 kaffehuse. Her kunne man læse aviser, og de intellektuelle delte ud af deres vise ord for ’one penny’. Derfor blev kaffehusene ofte kaldt ’Penny Universities’.

De første slurp i Danmark

I 1665 omtales kaffen første gang i Danmark, og i 1681 registrerer Øresundstolden den første last kaffebønner om bord på et skib fra Amsterdam til København. De lærde var til at starte med bekymrede for kaffens skadelige virkninger på helbredet, men kongelige kammerregnskaber viser imidlertid, at man var godt i gang med kaffedrikningen i slutningen af 1600-årene.

I løbet af 1730’erne blev kaffedrikningen almindelig hos præsterne og på herregårdene. Kaffe var en luksus, man kunne manifestere sin status med. I de jævne familier kom kaffe først på bordet i 1750’erne, og i 1770’erne dukkede de første kaffe-klubber efter engelsk forbillede op, hvor man over en kop kaffe diskuterede litteratur, politik og filosofi.

På landet i Danmark havde fæstebønderne blev kaffedrikning blev først almindeligt kendt hen imod 1700-tallets slutning, men da bønderne udgjorde mere end 75 % af den danske befolkning, blev dette afgørende for, at Danmark i de første årtier af 1800 udviklede sig fra at være et te-drikkendeland til at blive et land med flest kaffe­drikkere. Kong Christian 7 forsøgte allerede i 1783 at dæmme op for denne udvikling ved at forbyde bønder at drikke kaffe, men få år senere, da bønderne frigjorde sig fra stavnsbåndet, måtte man trække forordningen tilbage.

Kaffen vandt over teen

I løbet af det 18. århundrede havde såvel kaffeplantager som selve den varme drik spredt sig til hele Europa, Asien, Mellemøsten, Syd- og Nordamerika – og til alle samfundslag.

På denne tid i Danmark resulterede det store befolkningsoverskud på landet i store vandringer fra land til by, og tidligere landarbejdere og jordløse husmænd blev nu fabriksarbejdere. Med denne ændring vandt kaffen over teen, fordi tedrikkerne i hovedstadens og købstædernes embedsmands- og borgerfamilier kom i mindretal i forhold til den store landbefolkning og industriarbejdernes kaffekultur.

I Danmark omkring år 1900 blev kaffekanden Madame Blå et ikon for den særlige danske kaffehygge og en lille pause fra dagligdagen. Og fra 1930’erne kom der mange kaffebarer til, hvor arbejderne kunne holde middagspause i et lunt lokale. I de fem besættelsesår måtte danskerne vænne sig til at drikke erstatningskaffe, og først i 1952 blev den sidste rationering af kaffe ophævet, men kaffen var til gengæld steget voldsomt i pris, så mange fortsatte med at blande op med kaffeerstatning.

Kaffen blev i det 20. århundrede importeret til det meste af verden fra Brasilien, som var den største producent af kaffe, og i dag kommer stort set al kaffe fra Mellemamerika, Brasilien, Sydamerika, Indonesien og Indien.

Indenfor de sidste 30 år er der sket rigtig meget med kaffekulturen verden over. På mange gadehjørner findes caféer med et stort udvalg af kaffe-menuer, der findes mikrokaffe-risterier, og specialimporteret gourmetkaffe er ofte at se på private køkkenhylder. I dag drikker hver person sin kaffe på en individuel måde, men vi er dog stadig fælles om at nyde hver en dråbe af det sorte guld.