skip to Main Content
bulletproof kaffe boost din mentale klarhed sundhed kaffe smag smagkaffen kaffetips

Bulletproof kaffe – boost din mentale klarhed

Kaffe med smør kan lyde ækelt. Navnet på denne kombination er ’bulletproof kaffe’, og det er et relativt nyt fænomen indenfor kaffedrikke. Drikken kan ifølge forskere give et stabilt blodsukker i lang tid og hjælpe med mere mental klarhed. Nogle mener også, at den smager bedre end den lækreste caffelatte.

Alt for tidlig op … gaaaab … en lang to-do-liste skal klares inden dagen er omme. Genvej til energi ønskes NU! Svaret kan være en bulletproof kaffe, som er en smagfuld smutvej til at få føje mindst ti point til din IQ og give dig mere energi til dagens opgaver. Smag Kaffen serverer nu lidt relevant viden om en fuldfed kaffedrik-trend, som indenfor en årrække højst sandsynligt vil vinde større indpas på de danske breddegrader.

 Bulletproof kaffe (ofte forkortet BPC) er kort fortalt en kaffedrik, der indeholder smør og kokosolie. Tilhængerne fortæller, at kaffen giver langvarig mæthed og et boost til at holde bedre fokus. Opskriften er enkel: Lav en kop stærk kaffe (af gode friskkværnede bønner) og blend den med usaltet smør og kokosolie (gerne MTC-olie). Opskrift følger nederst i denne artikel.
Slurp … nu kan den travle dag bare komme an!

Hænger sammen med kostbølge
Drikken kommer fra USA, og trenden er anført af iværksætter og helseguru David Asprey. Han blev ledt på sporet af drikken, da han var på en bjergbestigning i Tibet. Efter at have smagt te med yakoksesmør, hvilket gav ham et særligt energikick, genskabte han en drik med lignende effekt – blot i en mere vestlig udgave: kaffe blendet med smør og en speciel form for olie ved navn MCT. David Asprey fortæller også i interviews, at han i det daglige liv var træt af, at effekten af kaffe først kvikkede ham op og så hurtigt gearede ham ned igen – endda flere gange dagligt. Han manglede en konstant følelse af velvære og energi. Løsningen til at undgå disse udsving var at blande kaffe med en ordentlig dosis fedt og drikke den fra morgenstunden.

Bulletproof kaffe hænger sammen med kostbølgen ‘low carb, high fat’ – forkortet til LCHF – en kostretning, som på mange måder minder om den kendte ’palæokost ’.
Nogle forskere mener, at vi trives bedre, når vi får en stor del af vores energi fra fedt. I stedet for at få et forhøjet blodsukker, som kulhydrater fra stivelse vil give, så vil smør og olie give et stabilt blodsukker dagen lang, og det er lig med mindre sult og mere mental klarhed.

Thomas Rodes favoritkaffe
Til en bulletproof kaffe kan der både anvendes smør og MTC-olie. Smør er kendt for at fremhæve smag i mad, og det samme gælder sjovt nok også hvis man anvender det i kaffe (men husk at det skal være usaltet smør). Smør er desuden sundere, end vi går og tror. Det er de fleste forskere efterhånden enige om (se boks om fedtsyrer herunder).

MCT-olie er et stærkt koncentrat af kokosolie. Det er en koncentreret version af de særligt sunde mellemlange fedtsyrer, som hjernen forbrænder direkte som energi.
Hvad enten man anvender smør eller olie i bulletproof kaffe, så er smagen efter sigende cremet og fed på en delikat måde. Og når man først har smagt en bulletproof kaffe, kan man blive helt afhængig af den. Lifestylementor Thomas Rode begynder ofte sin dag med bulletproof kaffe og vil have svært ved at undvære det gode kick og mæthedsfornemmelsen, der følger med efter første slurk.

Hjemme hos os vælger vi ofte at drikke en bulletproof kaffe, når vi skal tidligt op og har lidt travlt og ikke har tid til morgenmad. Min hustru Thilde laver en guddommelig udgave. Jeg elsker den måde smørret skummer på, og smagen er bedre end den allerbedste caffelatte, jeg nogensinde har smagt. Vi har vænnet os til at få kicket af koffeinen, men også den rare tyngde i maven, så sulten ikke pludselig skriger efter én, når dagens arbejde er i gang. Man skal dog være varsom med at tro, at drikken kan erstatte et måltid. Kroppen skal også have rigtig mad i løbet af dagen”.

Læs hvordan andre kendisse kan lide at drikke deres kaffe her.

Klar i kasketten
Effekten af drikken opstår ikke kun i maven, men også i hovedet. Klarhed og fokus er nogle af de positive kodeord, der følger med effekten af den fuldfede kaffedrik. Thomas Rode uddyber:
Jeg oplever, at jeg bliver mere klar i kasketten efter at have drukket en bulletproof kaffe. Det skyldes ikke kun koffeinen i kaffen, det er også på grund af fedtstoffet. Grunden er, at de fedtsyrer, der er i fedtstoffet, er så hamrende effektive for kroppen, fordi de har en evne til gå direkte ud i blodbanen og ikke ind over leveren først. Hjernen elsker den slags boosts og belønner én med at man er ekstra skarp i hovedet”.

Thomas Rode elsker kaffe, men vil hellere drikke mindre kaffe – og så i stedet rigtig god kaffe – i løbet af en dag. Men når hans dagskvote af kaffe er opbrugt, kan han godt finde på at lave en bulletproof drik af matcha-te.
Matcha-te lavet som bulletproof er genialt! Her får man også den cremede lækre smag og et kick til energien. Denne type er især velegnet om eftermiddagen”, siger Thomas Rode.

Hvis du er nået hertil i artiklen og stadig er skeptisk overfor kombinationen af kaffe (matcha-te) og fedt, ja, så er det vist bare om at få prøvet at smage den selv …

Kom i gang – opskrift

  • 1 spsk usaltet økologisk smør
  • 1 spsk MCT-olie eller kokosolie – alt afhængig af din sult. Prøv oliemængden af i begyndelsen i små mængder. Olien kan godt påvirke din afføring ved at være lidt ekstra ”hurtig” indtil kroppen har vænnet sig til den nye type olie.
  • To kopper god mørkristet færdigbrygget kaffe (helst filterkaffe, da stempelkande kan afgive lidt grums). Kaffen må ikke være for syrlig. Ofte er det de afrikanske varianter fra fx Kenya.
  • Det hele hældes i en blender og blandes. Det er en god idé at bruge en effektiv blender til at blande det hele – gerne en stavblender. Andre metoder dur ganske enkelt ikke til at blande vand og fedtmolekyler.

Læs om en anden spændende kaffe trend: koldbrygget kaffe her.

Hvorfor kokosolie?
I Asien har man i mange år gjort brug af kokosolien til blandt andet madlavning og som skønhedsmiddel. Det er først indenfor de seneste par år, at vesten har fået øjnene op for, hvor sund kokosolie egentlig er. Kokosolien indeholder en større mængde mættede fedtsyrer og MCT-fedtstoffer, som siges at kunne forhindre risikofaktorerne for blandt andet fedme. Forskningen omkring MCT-fedtstofferne i kokosolie peger også på at den kan fremme vægttab og booste stofskiftet. MCT’erne menes også at kunne forhindre aldring af hjernen og at kunne forebygge sygdomme som alzheimers og demens.

Det er slut med energi-udsving!
Hør iværksætter David Asprey fortælle om sine erfaringer med bulletproof kaffe

Fra Dave’s Youtube:

“Hvis du allerede er en “kaffeperson”, skal du forberede dig på at få dit liv ændret. Og hvis du har “stoppet” med kaffe, som jeg gjorde i 5 lange år, skal du forberede dig på at genopdage kaffe, som du aldrig har oplevet det før. Kunne den bedste kop kaffe, du nogensinde har smagt OGSÅ, være den mest kraftfulde ‘superfood’, som din hjerne og krop har savnet?

“Supercharge” din morgenkaffe … med smør!
De sunde fedtstoffer i smør hjælper dig ikke kun med at være trangfri og fuld af energi i timevis, men de hjælper også med at omdanne din krop til fedtforbrændingsmetode. At drikke din kaffe m / græsfodret smør og vores hjerneoktan kan hjælpe med at øge din mentale og fysiske ydeevne og kan også hjælpe med vægttab og optimere helbredet.”

 

 

 

 

 

This Post Has 0 Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back To Top
Search