Skip to content

Den sorte kop forventningsglæde

Har du nogensinde tænkt over, at en kop kaffe ikke bare er en kop kaffe? Den slukker din tørst, ja. Den kan få svigermor til at tie stille i et par minutter, når hun slubrer den sorte drik i sig, og den kan give et ekstra kick, når energien er lav. Men faktisk kan en varm duftende kop kaffe også kalde følelser frem, fordi drikken stimulerer flere af vores sanser på én gang.

Du træder ind i et rum, og du dufter kaffe … mmmm … sådan en varm, fyldig og krydret duft …. eller nej … måske er din duftoplevelse mere tung, ensformig og kedelig? Ligegyldig hvilken næse, der dufter, så sætter kaffe gang i flere af vores sanser, og det betyder, at påvirkningen også sætter blus på vores følelsesliv. Efter du har duftet til kaffe, giver små receptorer i vores nervebaner nemlig hjernen besked om, at noget skal til at ske, fordi kaffe ofte er lig med en form for ’anledning’. Det kunne være et kort kaffemøde med chefen? En tiltrængt kaffepause med kæresten? Eller bare en hurtig mulighed for at få slukket kaffetørsten. Denne fokus på vores sanser kombineret med oplevelser kan samles i det omfattendebegreb kaldet sensorik, som er viden om sanserne og deres påvirkning på os.

Smag og duft hænger sammen

Alle mennesker er dybt afhængige af sanserne, for det er gennem dem, at vi forholder os til den verden, vi lever i. Mennesket har traditionelt set 5 sanser: følesansen, synet, hørelsen, lugtesansen og smagssansen. Én af de sværeste sanser at definere er faktisk smagssansen, da vores opfattelse af smag ikke kun frembringes ved påvirkning af smagsløgene, men også i høj grad af en kombination af synsindtryk, konsistensen, temperatur og vores humør.
Smagsstofferne bliver registreret af smagsløgene på tungen og i svælget. Smagsløg er små løgformede ’sække’, hvor der sidder nogle sanseceller med forskellige såkaldte kemoreceptorer. Smagsløgene er specialiserede, hvilket vil sige, at hvert smagsløg kun kan opfange en smag. Forrest på tungen er der flest af de smagsløg, der opfanger sødt og salt, mens bittert og surt hovedsageligt opfanges bagerst på tungen. Smagssansen har en stærk ’samordning’ med lugtesansen, hvilket er med til at give smagsoplevelsen flere nuancer, da mennesket kan opfatte en del flere lugte end smagsstoffer. Samordningen mellem de to sanser er med til at give smagsindtrykkene flere nuancer og dette er samtidig også grunden til, at vi mister meget af vores smagssans, når næsentilstoppes for eksempel ved forkølelse.

Bliv bedre til at smage rigtigt – Læs om smagshjulet her.

Sensorik og kaffe

Sommelier Thilde Maarberg har arbejdet mange år som sommelier på Gourmet-restauranten Kong Hans i København og fik her en bred praktisk erfaring med sensorik. Hun har tilegnet sig et nuanceret ’sanse-apparat’ og kan smage og dufte sig frem til bittesmå detaljer i både vin, kaffe og madvarer.

Hvilken kaffe skal jeg bestille? Se en guide her.

“Sensorik er det faglige ord for alt, der vedrører vores sanser og den evne, vi alle har til at opleve verden med. De fleste har en idé om, hvad vi bruger vores sanser til, men det er ikke så tit, at vi tilegner dem specifik opmærksomhed og virkelig smager, virkelig dufter og virkelig føler. Kaffe kan forbindes med sensorik, fordi drikken stimulerer flere af vores sanser. Duften er denførste sans, som aktiveres, når man drikker kaffen. Faktisk kan de fleste lide duften af kaffe – også selvom de ikke kan lide at drikke selve kaffen. Dernæst er det den visuelle sans, når man kigger på kaffen. Når kaffen så endelig drikkes, så arbejder smagssansen på højtryk for at definere, om smagen føles bitter, sød eller sur. Og inde i selve munden arbejder receptorer også på at give hjernen besked om, hvorvidt denne slurk føles blød, tyk eller vandet.”

"træning - træning - træning"

At blive god til at smage rigtigt på kaffe er ikke ’bare sådan lige’, som man måske skulle tro. Smagekunsten kræver træning, og at man evner at sætte smagene i perspektiv.

”Hvis man ønsker at blive god til at smage på kaffe og på alt mulig andet, som vi dagligt indtager, så er første skridt at tillægge sanserne opmærksomhed. Det, vi putter i munden, kan vi altså ikke bare ’køre ind i skuffen’. Hvis man vil smage rigtigt og få endnu større oplevelser ud af det, så skal man rykke sig. Manskal have sat smagene i perspektiv, og i en kaffe-sammenhæng betyder det, at man skal smage mange slags kaffe lige efter hinanden og smage dem op imod hinanden. Det er et stort arbejde, og man skal kunne koncentrere sig. Nogle mennesker har måske naturligt talent for at smage. Men som med al anden kundskab, som for eksempel at spille klaver, skal der terpes – igen og igen,” forklarer Thilde Maarberg.

This Post Has 0 Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back To Top
Search