La vita è troppo breve per un cattivo caffè! – Livet er for kort til en dårlig kaffe!

Måden man drikker kaffe på er meget forskellig, afhængigt af hvor på kloden den nydes, men fælles for alle kaffevaner er at de er lig med et lille øjeblik til ’forbindelse og fornøjelse’. Smag Kaffen tager en verdensrundtur til blandt andet en ærefuld kaffeceremoni i Etiopien og til Italiens ultrahurtige espresso-affærer.

Tyrkiet – fremtiden læses i skummet
Tyrkisk kaffe kræver både viden og erfaring at brygge. Den laves på en såkaldt ’cezve’, som er en lille messing- eller kobbergryde med et langt håndtag, og tilberedes ved at man koger vand med fintmalede kaffebønner og sukker i cezven, indtil det skummer. Når kaffen skummer, tages den fra varmen og serveres i små kaffekopper. Kaffen kan eventuelt serveres med Turkish delight eller mørk chokolade. Mønsteret, der dannes af de malede bønner som bliver tilbage i koppen når kaffen er drukket, bruges ofte til at forudsige fremtiden for den, der har drukket kaffen. Den tyrkiske kaffe er også udbredt i Mellemøsten, Nordafrika, Grækenland og Balkan. I hver region er metoden sammenflettet med kulturen og afspejler den kultur, som den er en del af. Kaffen kan derfor være forskellig fra region til region, fra by til by og endda fra familie til familie.

Italien – uhøfligt med en espresso-to-go
”It’s the espresso way or the highway … “ – I italien er ordet for kaffe ’caffè’, hvilket er synonymt med espresso, og dette lille stærke skud er stor del af det daglige kafferitual. Espressoen indtages for det meste på en café eller en restaurant, og bestiller du den ’to-go’, regnes det nærmest som uhøfligt. Italienerne bestiller ofte en espresso, når de er på vej til jobbet, skolen eller ude på en gåtur, og mulighederne er mange; Italien har det største antal kaffebarer i verden, målt i forhold til indbyggertal: Hele 200.000 til 60 millioner indbyggere. Hvis kaffen serveres i forbindelse med en middag, skal man regne med at den først serveres sidst i måltidet – efter desserten – for at man bedre kan fordøje maden.
Pssst … husk at hvis du bestiller en ’latte’ på en café eller i en bar i Italien, så får du bare mælk. Men hvis du mener det, der herhjemme kaldes ’caffelatte’, så skal du bede om en ’latte macchiato’.

Sverige – den vigtige pause
Når svenskerne siger ”Ska vi fika?” betyder det, at det er tid til en pause i hverdagen, og her er kaffe (og kage – ofte kardemommeboller) involveret. Man kan snuppe en hurtig fika alene og få tid til lidt refleksion, eller man kan fika med andre og nyde selskabet. Forfatteren Anna Brones skriver i bogen ’The Art of the Swedish Coffee Break’ om, at fika bringer folk sammen: ”Du tager ikke en kop kaffe for at drikke den, mens du kører i din bil. Du tager en pause, sidder ned og nyder øjeblikket og den person du er sammen med. Vi kunne alle drage fordel af mere regelmæssige, små doser med langsomhed som denne i vores hverdag”.
Køb bogen her.

Vietnam – kaffe med den søde mælk
I Vietnam brygges der kaffe ved hjælp af et filter, enten af rustfrit stål, tin eller aluminium, der er placeret over toppen af ​​et glas og fyldt med kaffe. Det kan ligne en stempelkande, som er en cylindrisk glaskaraffel med en avanceret filterplade på et stempel, der er knyttet til et låg. Kaffen er espressolignende, tyk og koncentreret og serveres ofte som ’cà phê đen’ (sort kaffe), ’cà phê sữa’ (kaffe med kondenseret mælk) eller ’cà phê sữa dá’ (iskaffe med kondenseret mælk).
Kondenseret mælk er en indkogning af sødmælk og sukker, farven er lysebrun og konsistensen er tyktflydende.

Malaysia – dyrker fremtidens kaffebønne ’liberica’
I Malaysia nyder man kaffe på ’kopi tiam’, som er kaffebarer hvor der er en afslappet stemning og hvor ’alle kender dit navn’. Kaffebarerne serverer hele dagen mad og kaffevarianter, ofte ristet over kul med sukker og smør. ’Kopi-o’ er betegnelsen for sort kaffe. ’Kek kopi’ eller hvid kaffe er en malaysisk latte, som er lavet af en grøn kaffebønne, som er pulveriseret og tilsat sukker og fordampet mælk. Drikken har en nøddeagtig og cremet smag. En ’kopi tarik’ er kopi-o blandet med kondenseret og fordampet mælk og er mere stærk og krydret med smage fra det malaysiske køkken.
Malaysia er desuden det førende land inden for den sjældne kaffesort ’liberica’, som lige nu kun udgør 1 % af kaffeproduktionen på verdensplan. Libericabønnen er kendetegnet ved at bønnen er dobbelt så stor som arabicabønnen og at bladene og selve træstammen er som et ægte træ og ikke som en kaffebusk. I forhold til arabicabønnen, som er sart og modtagelig for sygdomme, er libericabønnen hårdfør og robust. Hvis den får bladrust, vil den helbrede sig selv, og skallen er så hård at biller har svært ved at trænge igennem (undtagen når bønnen er meget moden).

Asser Bøggild Christensen, som er redaktør af Coffee Chronicler, certificeret Q Grader og bosiddende i Thailand, fortæller: ”Man skal ikke underkende liberica-bønnen. Den har et kæmpe potentiale. Den mest bemærkelsesværdige ting er sødmen. Den er intens og meget sødere end nogen arabicabønne, jeg har prøvet. På samme tid er syrligheden næsten fraværende. Liberica vil ikke erstatte arabica, men kan supplere den”.

Etiopien – ærefuld ceremoni
At drikke kaffe i Etiopien er et ritual – ofte udført af kvinder – som normalt varer mindst en time, og det betragtes som en ære. Det er overværet af de inviterede og er forskellig fra region til region, men består som oftest af tre trin: Først ristes grønne kaffebønner, og røgen fra bønnerne bæres rundt, så alle kan få lov at dufte til kaffens aromaer. Kaffen brygges ved først at riste grønne kaffebønner over åben ild i en keramikgryde med strålåg (en ’jebena’). Herefter kværnes bønnerne, ofte i en træmorter. Kaffen sigtes og lægges derefter i en beholder, der indeholder kogt vand, og sættes på åben flamme et par minutter, indtil den er godt blandet med det varme vand. Værten hælder kaffe op til alle deltagere ved at flytte den kogende gryde over en bakke med små, hankeløse kopper uden stop, indtil hver kop er fuld. Kaffeceremonien gentages tre gange: Den første runde kaffe kaldes ’awel’, den anden ’kale’i’ og den tredje ’baraka’ (‘at blive velsignet’). Kaffeceremonien kan også omfatte afbrænding af forskellige traditionelle røgelser. Til kaffen tilbydes man sukker, salt og krydret klaret smør, ofte med kardemomme og bukkehorn.

Brasilien – filterkaffe hitter
Brasilien er verdens største producent af kaffe, og mens specialkaffe-scenen blomstrer der, er kaffetraditionen mest præget af en ultrasød og bitter filterkaffe. Den er brygget med en meget fint malet kaffe og bliver fortyndet med sukkersirup. En anden populær kaffe er en ’cafezinho’, som er en lille sort kop kaffe, der typisk serveres på caféer. Varianten skifter meget fra by til by. I Rio er cafezinho normalt sort og i São Paolo serveres den med meget varm mælk.

Mellemøsten – variation af tyrkisk kaffe
I Mellemøsten bliver kaffebønnerne formalet meget fint og kogt i en speciel gryde kaldet en ’ibrik’ med sukker og vand og nogle gange med krydderier som kanel, kardemomme eller nelliker. Der dannes et tykt skum, der først bobler op og derefter hældes op. Kaffen, der er tilbage i ibriken, bringes igen til at koge og hældes i kopperne over skummet.

Mexico – krydret kaffe
I Mexico tilbydes man ofte en ’café de olla’, hvor kaffen er brygget sammen med kanel og brunt sukker i en lerkrukke (’olla’ betyder ’keramikgryde’). Typisk brygges kaffen med revet ’piloncillo’, som er komprimeret rårørsukker, der er dannet til små kegler, og kanelstænger.

Spirituel og velsignet kaffe

• Kaffe har også indgået i spirituelle sammenhænge i nogle kulturer. I bogen ”Botany, Cultivation and Utilization” beskrives blandt andet en blodceremoni i Afrika, hvor blod blandes med kaffe. Læs her.
• Kaffe er blevet kaldt en “sort bitter opfindelse af Satan” i modsætning til vin, der symbolsk var ’Kristi blod.’ Dette ændrede sig i det 16. århundrede, da pave Clement VIII smagte kaffe og gav den sin velsignelse.